december 9, 2018

Løbeskole

Er 2020 året, hvor du skal gennemføre dit første 5 kilometer løb eller bare opleve følelsen af at kunne løbe efter bussen uden blodsmag i munden?

Når Tranbjerg Løber starter sin skole for nye løbere i 2020, sker det allerede den 14. januar. Så hvis du vil i god løbeform i 2020, kan du hurtigt komme i gang med at nå dit mål. Sæt kryds i kalenderen allerede nu og find dig eventuelt en løbebuddy, så I kan gennemføre forløbet sammen.

I sne og slud

I 2018 oplevede løbeskolen at starte i sne og slud og fortsætte over i den varmeste sommer i mands minde. 2019 var knap så kold. Men uanset hvad så handler det om den rette påklædning, så vejret ikke holder dig hjemme.

På løbeskolen og i løbeklubben er der plads til alle niveauer, løbestile og aldre, og vi starter stille og roligt op med gå- og løbepas, så vi undgår skader.

Klubtræning

Når du har gennemført løbeskoleforholdet, vil du være i stand til at løbe i en halv time eller omkring 5 kilometer. Herefter sluses du over på et hold i løbeklubben og er med til den almindelige træning her.

Løbeskolen træner tirsdag og torsdag klokken 17 og søndag klokken 9.30.

Kan du allerede løbe, er du altid velkommen til at komme og løbe med og tjekke formen af med os. Den første søndag i måneden inviterer vi alle med til fællestur i Tranbjerg og omegn, så du kan få selskab på søndagsturen.