Kom med til stiftende generalforsamling i Tranbjerg Løber

Indtil nu har du gået til gymnastik – eller på et gymnastikhold i hvert fald.

Men fra 2015 skal Tranbjerg Løber være en selvstændig forening under AIA Tranbjerg i stedet for et hold under gymnastikafdelingen.
Derfor holder vi generalforsamling tirsdag den 4. november klokken 19.00 i kantinen på Tranbjergskolen afdeling Grønløkke Allé.

Inden generalforsamling har vi fællestræning – en sjov og anderledes træning, hvor alle kan være med. Det er som normalt fra 17.30 og cirka en time frem.

Efter træning er der mulighed for at bade og klæde om i omklædningsrummene.
Der vil til generalforsamlingen være kage og kaffe og mulighed for at købe øl, sodavand eller vand.

Vi håber, at I alle har lyst til at dukke op og vise jeres støtte til løbeklubben og sætte jeres præg på den.
Hele styregruppen stiller op til bestyrelsen, men vi vil gerne have flere med. Klubbens arbejde vil fremover blive lagt ud i en række udvalg. Udvalgene består af et bestyrelsesmedlem og en række medlemmer, så vi håber, at I støtter op om udvalgene og melder jer, så I kan være med til at lave verdens bedste løbeklub.

Hvis du vil stille op til bestyrelsen skal du skrive til Jan C. på jan@jc-sportsmassage.dk
Valg til de forskellige udvalg vil ikke ske på generalforsamlingen.

Tilmelding til generalforsamlingen på link:

https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=7cd4c8d3ad

Der vil være LED-refleksarmbånd til de første 50 tilmeldte.
Samt lodtrækning om 2 gavekort til Søren E. blandt de fremmødte.

Dagorden:

1. Valg af dirigent –
2. Valg af referent – Stina Christiansen
3. Redegørelse for baggrunden for foreningens stiftelse – Jan Christensen
4. Vedtægter for selvstændig afdeling under AIA Tranbjerg – Jan Christensen
5. Forslag til fremtidigt arbejde – Bent Cramer
6. Udvalg – Bent Cramer
7. Forslag til budget og kontingent – Jan Palle
8. Afstemning om oprettelse af Tranbjerg Løber
9. Valg af foreningens bestyrelse – dirigenten
10. Valg af revisor – dirigenten
11. Eventuelt – dirigenten