Ingen træning på grund af Corona

Tranbjerg Løber holder pause på grund af Corona-virus

Efter bestyrelsesmødet i aftes er DGI og DIF kommet ud med deres anbefalinger, som er, at alle aktiviteter lukkes ned både indendørs og udendørs.

Tranbjerg Løber følger anbefalingerne, så derfor lukker vi for den officielle træning både i klubben og på løbeskolen i første omgang frem til 31. marts. Men vi følger udviklingen og anbefalingerne. Efter Statsminister Mette Frederiksens udmelding den 23. marts er perioden forlænget til efter påske.

Opfordringen er, at man træner på egen hånd og prøver at følge programmet, så man ikke skal starte helt forfra.

Tranbjerg Løber er en meget social løbeklub og det med at løbe sammen vil blive savnet. Så vi opfordrer til, at når man har været ude at løbe, lægger et billede, en kommentar eller hvad man synes, i vores Facebookgruppe.
Lad os holde sammen og støtte hinanden, så vi får trænet.
Brug #tranbjergløberiencoronatid