november 20, 2014

Mød trænerne

Trænerne i Tranbjerg Løber

Trænerne i Tranbjerg Løber

 


Anne Dorte Sørensen

Anne Dorte Sørensen

Navn: Anne Dorte Sørensen

Favoritdistance: 10-12 km. Det er til at overskue og en times tid på farten passer mig fint.
Mit konkurrencegen er intakt, og det bliver til tider udfordret…

Favoritløb: Extreme mandehørm 🙂 Ej, det må være vores skovture, trailrun & O-løb. Jeg elsker naturen og at være ude. Det sociale aspekt sammen med den fysiske udfoldelse.

Hvorfor er jeg træner: Idræt fylder meget i mit liv, og jeg kan lide at være engageret. Velværet efter en løbetur i al slags vejr. Naturen der ændrer sig året rundt, lyset og den friske luft. Den største motivationsfaktor er dog alle de glade og dejlige mennesker, der altid møder op til træning med et smil.

Andre funktioner i klubben: Medlem af trænerudvalget.

Motto: Alt er bedre end ingenting


Bente Mahler

Bente Mahler

Navn: Bente Mahler

Træner på: Ét af de hold der løber 7.00 eller måske 6.30 på kortere ture.

Favoritdistance: 5 – 10 km

Favoritløb: Med hjertet er det Tranbjerg Løbet. Jeg bliver så glad over at se den udvikling og opbakning, der er forbundet med sådan et ” lille lokalt løb”. Når det er sagt, er Aarhus City halvmaraton jo en fest. Også for Tranbjergløbere.

Hvorfor er jeg træner: Jeg tog imod opfordring, fordi jeg gerne vil være med til, at vores klub ikke går ned på udstyret af trænere. Jeg kan lide, at være med til at der er dynamik, fornyelse og et alsidigt, energisk, engageret trænerteam i vores klub. Det sker, når vi er flere til at dele opgaven.

Andre funktioner: Har vist ikke flere…….

Motto: Når vi løber sammen, gør vi noget godt for os selv – både på den korte og lange bane.


Dorte Hansen

Dorte Hansen

Navn: Dorte Hansen

Træner på: Trail

Favoritløb: Panorama Trail eller Fussingø Trail. Det er fantastisk at løbe i naturen, hvor terrænet ikke altid er lige fremkommeligt.

Favoritdistance: Mellem 15 og 21 km. Så får man rigtig tid til at nyde naturen.

Hvorfor er jeg træner: Når man er træner, har man indflydelse på, hvor der skal løbes, i hvilket tempo og hvor langt. Det er en fordel at kunne finde rundt i naturen, når man er trailtræner, så man nogenlunde kan holde den lovede tid og distance, og jeg har en nogenlunde stedsans. Det er rigtig fedt at være en del af trailgruppen, hvor vi altid mødes af glade og dejlige klubkammerater.

Andre funktioner i klubben: Tempotiger på løbeskolen

Motto: Jeg skal nok komme i mål 😊


Eva Gedsø

Eva Gedsø

Navn: Eva Gedsø

Favoritdistance: Jeg har vist ikke en decideret favoritdistance mere, men jeg har mange favoritløb 🙂

Blandt andet Tranbjerg Løbet, Coffee Street løbet, Kvindeløbet i Odder, x-mas løbet i Odder og 4-18- 4.

Hvorfor er jeg træner: Jeg blev træner ved en tilfældighed. Jeg fik en skade, så jeg ikke kunne løbe. Vi var et par stykker, der mødtes til fysisk træning i stedet for, da vi skulle genoptræne. Det er så endt med, at den fysiske træning er blevet et klubtilbud. Så nu er jeg en af dem, som står i spisen for Team BS, hvor løbere som enten er løbeskadet eller trænger til fysisk træning kan deltage. Vi tilbyder det hver tirsdag og torsdag kl. 17.30.
Hvad laver vi? Puls- og coretræning, cirkeltræning, småløb og hvad vi ellers lige finder på.

Andre funktioner: Det må være som hepper – der er da ikke noget bedre end at heppe på de røde løbere fra Tranbjerg Løber, når løberne er ude med nummer på, hvis man ikke selv kan løbe. Specielt Bestseller Halvmaraton er en oplevelse at være hepper til.

Motto: Hvorfor? Fordi du kan 🙂


Navn: Hans-Ole Kaae

Træner på: TrailTeam – Tranbjerg Løbers trailhold.

Favoritdistance: 8-10 km i skoven, 10-12 km på asfalt.

Favoritløb: 18 km Paradise-Trailløbet i Silkeborg. Ruten er bare så smuk, der er rigeligt med højdemeter, og løbet er rigtig godt afviklet.

Hvorfor er jeg træner: Jeg har gerne villet vide noget mere om teorierne bag løbet: Hvorfor løber vi? Hvordan reagerer kroppen? Hvordan skal vi løbe, og hvordan skal vi ikke løbe? Hvordan håndterer man løbeskader? Og så er det jo bare rigtig dejligt at kunne give noget af den lærdom videre til løberne.

Jeg holder desuden meget af at have nye og nyere trailløbere med i skoven og mærke deres spontane glæde ved at ’opdage’ trailløb derude, og det gælder både sommer og vinter.

Andre funktioner i klubben: Medlem af Aktivitetsudvalget og af Klubbladudvalget. ’Tempotiger’ i Løbeskolen.

Motto: Hvorfor være inde, når alt håb er ude? (Lånt af DGI).


Hanne Vestergaard Boesen

Hanne Vestergaard Boesen

Navn: Hanne Vestergaard Boesen

Træner på: Løbeskolen og Løbeklubben

Favoritdistance: 5 kilometer i et stille og roligt tempo

Favoritløb: Tranbjergløbet

Hvorfor er jeg træner: Jeg var Tempotiger/fartholder på løbeskolen 2015, og blev herefter opfordret til at være træner.
Jeg synes, det er sjovt og spændende at være med til at hjælpe ny-løbere fra at kunne løbe i 1-2 minutter og frem til at kunne løbe 5 kilometer. Fantastisk at opleve de succesoplevelser hos løberne.

Andre funktioner i klubben: Ingen lige nu

Motto:  Du kan godt!!


Jan Berg Andersen

Jan Berg Andersen

Navn: Jan Berg Andersen

Favoritdistance: 10 km – fed distance som alle kan være med på

Favoritløb: 6.5 km ved Munkebjerg i Vejle , fordi der er en lille bakke med en stigning på 17%

Hvorfor er jeg træner: Fordi det er en fed måde, at hjælpe andre til en positiv oplevelse.

Motto: Ting tager tid

 


Jan Christensen

Jan Christensen

Navn: Jan Christensen

Favoritdistance: Langt… Fornemmelsen ved at være helt ude og mærke presset.

Favoritløb: Ultraløbet Molsruten 2014, fordi det var første gang jeg var så langt ude og der var virkeligt udsolgt.

Hvorfor er jeg træner: Det sociale aspekt i klubben, naturen, motionen. Jeg elsker bare at løbe og vil gerne give det videre til mine løbevenner.

Andre funktioner i klubben: Formand, med i trænerudvalget, klubbladudvalget og Løbeskoleudvalget og klubbens repræsentant i Hovedforeningen

Motto: Den, som vil vinde en idrætskonkurrence, løber 100 meter. Den, der vil vide noget om livet, løber maraton.
Jeg starter altid med meget høje mål … efter hånden bliver det til … hvis bare jeg kan undgå at kaste op på mine sko.


Jens Blach

Jens Blach

Navn: Jens Blach

Favoritdistance: Hmmm. Det har jeg ikke. Men den fedeste løbeoplevelse var at gennemføre Hamborg Marathon. Med en løbetur på 5 km eller mere fås der masser af oplevelser. Ved Triathlon – den lille altså – kan man mærke, at man lever.

Hvorfor er jeg træner: Jeg blev skadet og i forbindelse med genoptræningen, blev der lige så stille opbygget et træningsmiljø, som senere blev til Team-BS. Og her har jeg så træner-tjansen. Team-BS er for medlemmer, som er skadet eller gerne vil styrke deres core eller for at prøvet noget andet end løb.

Andre funktioner: Hvis jeg ikke deltager i nogen løb, så er jeg at finde på ruten, hvor der heppes og knipses nogle billeder af de seje løbere. Ellers er jeg med i klubbens vigtigste udvalg – Festudvalget. Derudover er jeg involveret i nogle andre udvalg i klubben.

Motto: Alle ud, alle hjem.


Lars Skøtt Jensen

Lars Skøtt Jensen

Navn: Lars Skøtt Jensen

Favoritdistance: 10 – 15 Km i godt selskab med andre Tranbjergløbere.

Favoritløb: Aarhus City Halvmaraton, hvor der er en helt fantastisk stemning på hele ruten.

Hvorfor er jeg træner: Jeg blev opfordret af trænerudvalget til at blive ny træner, og vil gerne være med til at føre denne fantastiske løbeklub videre. Samtidig er det en rar fornemmelse at kunne hjælpe nye løbere.

Motto: Alle ud – alle med hjem igen.

 


Louise Homann Sørensen

Louise Homann Sørensen

Navn: Louise Homann Sørensen

Favoritdistance: Afveksling af distancer, alt fra 5 kilometer til halvmarathon

Favoritløb: De lange (søndags) ture er min favorit. Jeg synes også, det er sjovt at deltage i forskellige løb, det er med til at holde én i gang.

Hvorfor er jeg træner: Jeg kan ikke undvære at løbe, det er blevet en del af mit liv, og det vil jeg gerne dele med andre. Jeg vil gerne inspirere andre til at komme i gang med at løbe og fastholde det. Det sociale i at løbe sammen i klubben, betyder også rigtig meget.

Motto: Du fortryder ikke den løbetur, du har taget, men du fortryder den, du ikke tager!


Lykke Ankersen

Lykke Ankersen

Navn: Lykke Ankersen

Træner på: Mest hold B, men I kan også møde mig på hold A og C. Desuden er jeg ”tempotiger” på løbeskolens hold 3

Favoritdistance: 10-12 km i roligt tempo. Her er der god chance for at få snakket med de mange Tranbjerg-løbere undervejs. Tempo løb er også en favorit – især når man bagefter kan sætte sig i sofaen med utrolig god samvittighed 🙂

Favoritløb: Tranbjergløbet naturligvis

Hvorfor er jeg træner: Det er en fornøjelse at være med i Tranbjerg-løber, og jeg vil gerne bakke op om klubben og også være med til at give løbeglæden videre til andre.

Andre funktioner i klubben: Er med i festudvalget.


Pernille Kronholm

Pernille Kronholm

Navn: Pernille Kronholm

Favoritløb: Hamburg Maraton/Halvmaraton/Stafet – fordi alle kan være med. Der er altid supergod stemning i og omkring løbet, og der er et fantastisk sammenhold mellem de Tranbjerg Løbere, der er med på turen – både deltagere og heppere.

Favoritdistance: Jeg kan godt lide en hurtig 5 km, hvor man rigtigt kan give den gas, men jeg kan også godt lide udfordringen ved halvmaraton, hvor man virkelig skal tænke over at disponere sine kræfter rigtigt.

Hvorfor er jeg træner: Jeg startede helt fra bunden som deltager på klubbens løbeskole i 2016, hvor jeg blev mødt af en entusiasme og løbeglæde uden lige – det vil jeg gerne være med til at give videre til andre.

Andre funktioner i klubben: Medlem af aktivitetsudvalget.

Motto: Tålmodighed betaler sig.


Navn: Sinne Rosborg

Favoritdistance: Min favoritdistance er halvmaraton. 21,97 km er til at overskue, og samtidig er det en udfordring at løbe et halvmaraton. Men løber også gerne 8-14 km med løbevennerne.

Hvorfor er jeg træner: Jeg blev træner, da klubben søgte flere trænere. Jeg tænkte ”her kan jeg bidrage med noget til løbeklubben”, og jeg meldte mig. Jeg vil gerne være med til at gøre vores løbere til bedre løbere, så de får gode oplevelser som løber

Andre funktioner: Jeg har vist ikke andre funktioner i klubben

Motto: Det er let at løbe 🙂


Steven Kronholm

Steven Kronholm

Navn: Steven Kronholm

Træner på: Løbeklub og Løbeskolen

Favoritdistance: Det må nærmest være halvmaraton, men en hurtig 5’er eller 10’er, hvor man rigtig kan brænde den af, er også rigtig fed.
Det kommer meget an på humør.

Favoritløb: Århus City Halvmaraton har en fantastisk stemning, som man virkelig bliver bidt af.

Hvorfor er jeg træner: Jeg ser det som en personlig udfordring at være træner. Og udover at lære mere om løb og kunne nørde det lidt, er det meget tilfredsstillende at hjælpe andre og give noget igen til klubben.

Stina Christiansen

Stina Christiansen

Navn: Stina Christiansen

Træner på: Løbeklub og Løbeskolen

Favoritdistance: Da jeg begyndte at løbe, læste jeg om én, der løb 5 kilometer et par gange om ugen og tænkte Wouv! Så på grund af det og fordi min komfortzone er større end hele Tranbjerg, kan jeg godt lide en stille og rolig 5’er. Men måske en dag…

Favoritløb: Iforms kvindeløb den gang det startede på Væddeløbsbanen, fordi man løb ned ad Væddeløbsbakken – altså 5 kilometer-ruten…

Hvorfor er jeg træner: Jeg var med til at starte løbeklubben, fordi jeg rigtig gerne vil løbe sammen med andre og få en varieret træning. Det får jeg samtidig med, at jeg træner andre, ser dem blive bedre, blive glade for at løbe, og så er det vanvittigt hyggeligt. Min største trænersucces har været at gennemføre Tranbjerg Løbets 5 kilometer med nye løbere og se deres glæde over at knække de 5.

Andre funktioner i klubben: Næstformand i bestyrelsen og medlem af Kommunikations-og webudvalget, Klubblad- og trænerudvalget.

Motto: Man må gerne gå…