februar 23, 2017

Hamborg Marathon og Stafet 2019

Tilmeldingen til Hamborg Marathon og stafet 2019 er åben

Hel- og halvmaraton:
Vil du løbe hel- eller halvmaraton skal du selv tilmelde dig løbet. Det kan du gøre her.

Stafetten
Stafetten består af 4 løbere, som deler maratonruten på følgende måde:

  1. løber: 16,3 km
  2. løber: 11,2 km
  3. løber: 5,4 km
  4. løber: 9,4 km

Du tilmelder dig her.

Vi sammensætter og tilmelder hold i Hamborg (under hensyntagen til eventuelle ønsker), når der er løbere til at dække de 4 distancer. Vil du senere bytte med en anden  skal du selv sørge for at aftale det, og er du i en situation, at du må melde fra, så skal du selv finde en afløser.
Bare husk at give besked til hamborg@tranbjerg-lober.dk, så vi kan få tingene registreret rigtigt i Hamborg.

Prisen afhænger af, hvilket tidspunkt vi tilmelder hold. Jo flere hold, der er tilmeldt inden vi er klar, jo dyre er det, når vi så tilmelder. Så jo hurtigere, du tager beslutning om at deltage, des billigere kan det gøres (i priserne er brugt en tilpasset kurs):

Fra 1 – 500 tilmeldte hold: 270 kr. per person (udsolgt)
Fra 501 – 1000 tilmeldte hold: 290 kr. per person
Fra 1001 – 1500 tilmeldte hold: 310 kr. per person

Senere vil der her på siden være et link til en oversigt over tilmeldte til stafetten.

Bus
Igen i 2019 tilbyder vi bustransport. Det bliver som tidligere med afgang lørdag 27. april, kl. 10.00 fra P-pladsen ved Tranbjergskolens Grønløkke afdeling og retur fra Hamborg kl. 10.00 fra Messehallerne.
For at deltage i bustransporten skal du, uanset om du er stafet-, hel-/halvmaraton løber eller måske en af de uvurderlige heppere, tilmelde dig her.

Bussen koster 450 kr. retur, og med et stop ved grænsen eller (måske) i Neumüster.

Betaling
Når det hold, du er med på, er tilmeldt, får du besked om betaling. Påregn kort betalingsfrist.

Overnatning
Du skal selv sørge for overnatning. Typisk finder løberne sammen om at dele et dobbeltværelse, men det er selvfølgelig op til dig selv.
Vi har tidligere forsøgt, om det var muligt at få et godt tilbud, men hotellerne har ikke den store interesse i det, da de altid kan komme af med værelserne.

Afvikling på dagen og transport rundt i Hamborg
Disse emner tages op på et senere tidspunkt.

Har du spørgsmål
Har du på nuværende tidspunkt spørgsmål, så skriv til hamborg@tranbjerg-lober.dk. Vi vil besvare så godt, vi på nuværende tidspunkt kan.