maj 27, 2018

6 timers løb

Lørdag den 14. september 2024 klokken 11.00

Løbet er både en klassisk ”kort” ultra-løb udfordring: Hvor langt kan du eller dit hold løbe på 6 timer? Men det er også et socialt løb, hvor der er plads til alle, da man kan vælge at deltage som et stafethold.

Et stafethold kan have op til 6 løbere, der skiftes til at løbe, som I har lyst til. Eneste betingelse er at der maksimalt er én løber fra holdet på ruten ad gangen.

Der er elektronisk tidtagning via tags i løbsnummeret med online delresultater. Der måles antal omgange og tid for alle løbere på holdet. Der tælles kun hele runder.

Vi løber rundt om Tranbjerg Sø på en fast grussti. Ruten er flad og uden trafik.

Følg med på vores Facebook-side, hvor vi løbende lægger information op.

Rekorderne for de tidligere løb er 80,3 km (svarer til 73 omgange) for hold. De var 5 løbere på holdet. For solo er rekorden 72,6 km (66 omgange).