Forfatterarkiv: stina.christiansen

Bliv en Royal Runner med Tranbjerg Løber

Kom i form til at løbe Royal Run med Kronprins Frederik i maj eller til 5 kilometer i juni.

I maj inviterer Kronprins Frederik til Royal Run i anledning af sin 50 års fødselsdag. Tranbjerg Løbers løbeskole får dig i skoene og klar til en mile eller de 10 kilometer.

Du træner langsomt op, så din krop, sener og muskler ikke bliver beskadiget, og løber sammen med andre i dit tempo tre gange om ugen i selskab med Tranbjerg Løbers trænere.

Løb med til Royal Run

Vores mål er, at du som løbeskoledeltager skal løbe Royal Runs 1,6 kilometer rute mandag den 21. maj.

Tranbjerg Løber køber 30 startnumre med T-shirts, som de første 30, som tilmelder sig løbeskolen kan blive de stolte bærere af.

Alle andre, som er tilmeldt løbeskolen inden den 1. marts, får et startnummer.

Plads til alle

Vores DGI-uddannede trænere deler alle ind i hold, så du løber med andre på samme niveau. På de 12 til 20 uger, som skolen varer, kan du lære at løbe i omkring ½ time og for manges tilfælde omkring 5 kilometer. Der er 2-3 hjælpetrænere på hvert hold.
Efter skolen forsætter du på ét af vores andre hold, hvor vi allerede er omkring 100 løbere fordelt på 4 hold. Det er lige fra de allerhurtigste til et stille og roligt hold, hvor vi løber omkring 7.30 per kilometer.

Undervejs i forløbet kan du også deltage i foredrag om motivation, løbeteknik og vejrtrækning, og du er altid velkommen til at kontakte vores trænere for råd og vejledning.
Løbeskolen løber hver tirsdag og torsdag klokken 17.00 og søndag klokken 9.30.

Alle medlemmer af løbeskolen få adgang til en special Facebook gruppe kun for løbeskolen samt til den stor Tranbjerg Løber-Facebookgruppe. Alle træninger bliver slået op i Løbeskole-gruppen, hvor der også bliver udvekslet tips, gode råd og givet info om træningen.

Kom og vær med

Vi holder informationsmøde om løbeskolen tirsdag den 20. februar 2018 klokken 19.00 på Tranbjergskolen afdeling Grønløkke. Her kan du møde et par trænere, nogle af dem du kommer til at løbe med og tidligere deltagere på løbeskolen, som vil fortælle om deres erfaringer. 

Er du i tvivl, om du kan holde til det, anbefaler vi, at du allerede nu begynder at tage dig nogle gåture. Du skal kunne gå mindst 20 minutter i rask tempo, når Løbeskolen begynder.

Løber du allerede lidt selv, men trænger til variation i træningen og nogen at løbe sammen med, så er du velkommen i vores løbeklub, hvor vi mødes tre gange om ugen.

Vil du være med?
Mød op torsdag den 1. marts klokken 17.00 bag Grønløkkehallen ved fodboldbanerne.

Læs mere på www.tranbjerg-lober.dk eller find os på Facebook.

For 400 kroner får du:

  • hele løbeskole-forløbet fra 1. marts og 12-20 uger frem
  • startnummer til Royal den 21. maj
  • startnummer til Tranbjerg Løbet den 14. juni
  • medlemskab af Tranbjerg Løber i et år

Tilmelding til Løbeskolen åbner den 1. februar her på sitet under Bliv medlem.

Move for life

Kom med til et anderledes orienteringsløb

Den 4. november inviterer Tranbjerg Løber til et orienteringsløb for hele familien, hvor der skal løses opgaver rundt i hele byen.

Vær med til et anderledes løb – eller en gåtur – rundt i Tranbjerg, hvor du kan se din by på en anden måde.
I kan være sammen som hold, familie, løbeklub, en flok naboer, eller hvad I finder på. Men du kan også tage turen for dig selv. Det eneste det kræver er, at du henter appen Geoquestor og har en opladet mobil med.

Sæt kryds ved den 4. november klokken 15 og afsæt et par timer til en anderledes og sjov oplevelse med hele din familie. I kan selv bestemme, hvor langt I vil omkring, og om I løber eller går. Med app’en GeoQuestor vælger I selv jeres poster og rute på den 1 1/2 time, der er til rådighed.

Der er poster både tæt på og langt fra Naturcenteret bag Center Syd, som er vores mødested.

Efter løbet er der mulighed for at hygge ved bålstedet ved Naturcenteret og købe kaffe, saft og kage.

Vi ses ved Naturcenteret i Tranbjerg klokken 15 til et par hyggelige timer.

Meld dig til på Facebook, så vi ved hvor mange, der kommer.

100 events sætter Region Midtjylland i bevægelse

Løbet er en del af Move For Life, som er navnet på det DGI-projekt, der gentænker motion og bevægelse med mere end 100 idrætsevents i hele Region Midtjylland til en fuldmånebegivenhed den 4.-5. november 2017 i forbindelse med Aarhus’ rolle som europæisk kulturhovedstad.

Move For Life er Danmarks smukkeste og mest bevægende fuldmånedøgn. Det er lys i gaderne sammen med tusindvis af andre. Det er farvestrålende oplevelser, urbane motionsløb og bevægelse i nye fællesskaber.

Se mere om Move for Life på Facebook

Tilmeld dig på begivenheden på Facebook

Kom og løb med os i september

Kom og løb med os – helt gratis

Hele september kan du gratis træne med Tranbjerg Løber.

Kom og vær med i løbeklubbens fællesskab og prøv kræfter med tempoløb, bakkeløb, parløb og meget andet. Du er også velkommen på vores trailhold, som tager en tur i skoven og løber over stok og sten. Du kan også tage en træning med Team BS, som er klubbens styrketrænings-tilbud.
Kom og få en smagsprøve på, hvad det vil sige at være med i byens hyggeligste løbeklub. Læs mere på Facebooksiden Tranbjerg Løber eller hjemmesiden tranbjerg-lober.dk.

Der er ikke tale om løbeskole for nybegyndere, så du skal kunne løbe mindst 3 kilometer i forvejen.

Vi mødes hver tirsdag og torsdag klokken 17.30 og søndag klokken 10 ved cykelskurene ved tennis og fodboldbanerne bag Grønløkkehallen.

Vi glæder os til at løbe med dig!

Kom og vær med på Tranbjerg Løbers løbeskole

Få gang i løbeskoene

Går du med en drøm om at komme i gang med at løbe? Få hjælp sammen med ligesindede i Tranbjerg Løber.

Torsdag den 2. marts klokken 17 er der, hvor du har muligheden for at starte et nyt liv som løber. Her starter Tranbjerg Løber nemlig en ny omgang løbeskole. Uanset om du ser dig selv jogge fem kilometer stille og roligt et par gange eller ugen, eller som deltager i et marathonløb om nogle år, så er løbeskolen for alle, der gerne vil i gang med at løbe. Vi starter langsomt op og følger et program, hvor dine muskler og sener bygges op, så de kan holde til de nye udfordringer, og du ikke risikerer at få trælse skader, som kan være svære at komme af med igen.
Det kan være svært at motivere sig selv på de dage, hvor det regner eller blæser, og netop her hjælper samværet i en løbeklub.
Du vil opleve løb på en helt anden måde, når vi blander lange ture med variationstræning.

12 ugers skole
Vores trænere deler alle ind i hold, så du løber med andre på samme niveau. På de 12 uger, som skolen varer, kan du lære at løbe i omkring ½ time og for manges tilfælde omkring 5 kilometer. Der vil være 2-3 hjælpetrænere på hvert hold. Efter skolen forsætter du på i klubben, hvor vi allerede er omkring 200 løbere.

Er du i tvivl, om du kan holde til det, anbefaler vi, at du allerede nu begynder at tage dig nogle gåture. Du skal kunne gå mindst 20 minutter i rask tempo, når Løbeskolen begynder.

Løber du allerede lidt selv, men trænger til variation i træningen og nogen at løbe sammen med, så er du velkommen i vores løbeklub, hvor vi mødes tre gange om ugen.

Vil du være med?
Hvis du vil vide mere, møde nogle af trænerne og få en snak med andre, der starter op, så kom til infomøde onsdag den 22. februar 2017 klokken 19.00 i kantinen på Tranbjergskolen afdeling Grønløkke

Ellers møder du bare op torsdag den 2. marts klokken 17.00 bag Grønløkkehallen ved fodboldbanerne.

Det koster 400 kroner inklusiv startnummer til Tranbjerg Løbet den 1. juni 2017, og så er du medlem af Tranbjerg Løber frem til april 2018.
Læs mere på www.tranbjerg-lober.dk eller find vores gruppe Tranbjerg Løber Løbeskole 2017 på Facebook.

Løbeskolen 2017